Skyl squashen og riv den groft. Pres vandet fra, eventuelt i en sigte eller i et rent viskestykke.
Hak løg og hvidløg, pisk æggene sammen, tilsæt den revne squash, løg, hvidløg, reven citronskal, ost, chili, hakket persille, salt og peber.
Juster konsistensen af farsen med mandelmel, havregryn og majsstivelse. Mængden afhænger af, hvor våde squashene er.
Rør grundigt og lad farsen hvile i 5-10 minutter.
Form 14 flade frikadeller og brun frikadellerne i rigeligt ekstra jomfruolivenolie på panden. Læg derefter frikadellerne på en bageplade med bagepapir og bag dem færdige i ovnen ved 160 grader i cirka 15 minutter.